Cloud Developer

Ongoing

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle fremtidens cloud-platform til understøttelse af en virksomhed med ambitioner om at blive en af Europas førende inden for grøn energihandel?

Vi er frontløbere for den grønne energiomstilling

Norlys Energy Trading, som blev stiftet i 2020 og er ejet af Norlys Holding A/S og Eurowind Energy A/S, er en ambitiøs spiller på de internationale el- og gasmarkeder.

Vi går målrettet efter at blive en af Europas førende handelsvirksomheder inden for el og gas, især med fokus på solcelle- og vindmølleenergi. Som led i dette, vil vi skabe morgendagens energihandelsplatform, som håndterer vedvarende energi effektivt i hele Europa.

Og der er fart over feltet, for medvinden blæser os kun én vej – fremad.

Trods den nylige stiftelse, er vi vokset med raketfart. Det skyldes ikke mindst en virksomhedskultur, som fremmer iværksætterånd. Derfor vil du også møde en kultur, som bifalder at du bringer egne idéer og initiativer til bordet.

Det betyder også, at du kommer til at arbejde i et dynamisk setup – sammen med et hold dygtige ildsjæle, som du altid kan sparre med. Du kan altså ikke undgå at blive bedre, i takt med at vi skaber resultater og vækst i fællesskab.

Du bliver en del af kernen i vores it-arkitektur

Du vil blive en del af vores Cloud Development-team, som udvikler og implementerer kerneelementerne i vores it-arkitektur. Nogle af de domæner, du ville komme til at beskæftige dig med, kunne være:

  • CI/CD
  • Observability
  • Security
  • Container Orchestration
  • Data Platform

Sæt dit eget præg på løsningerne

Når det er sagt, så har du i høj grad mulighed for at bestemme den retning, du gerne ser dig bevæge dig i. Da vi endnu er en ung virksomhed, har du også rig mulighed for at præge måden hvorpå vi designer og bygger vores løsninger.

Vi er relativt åbne overfor din profil - så hvis du har en relevant uddannelse og kan nikke genkendende til nogle af følgende kompetencer, så hører vi gerne fra dig:

  • C#, Python eller .NET
  • Kubernetes
  • Azure
  • SQL
  • Gitlab

Da virksomheden har mange internationale medarbejdere, ser vi gerne, at du begår dig på både mundtligt og skriftligt engelsk. Derudover ser vi gerne at du er udadvendt og har en proaktiv tilgang til at imødekomme en hverdag med mange snitflader.

Grib muligheden!

Hvis du ser dig selv arbejde i et agilt udviklingsmiljø med stor fokus på din udvikling, så send din ansøgning og dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt.

Hvis du har brug for yderligere information om stillingen, så kontakt Cloud-arkitekt, Nikolaj Thomas Madsen på 30739710 eller IT Operations Manager, Peter Holmgren på 25271480